FØLGEFORSKNING I PROJEKTET
Overordnet forskningsinteresse
Overordnet forskningsinteresse
Med forskningsindsatsen ønsker vi at dokumentere forandringer i praksis, refleksioner og holdninger på de frie skoler i forhold til undervisning, lærersamarbejde og skolens organisering med særlig fokus på teknologi, undervisningsdifferentiering og værdibaseret skoleudvikling. Det sker gennem udvalgte målinger inden og ved afslutning af udviklingsarbejdet, og gennem løbende dokumentation.
Den samlede forskningsindsats er delt op til fire delprojekter. Disse fokuserer på:
- Læreres didaktiske arbejde med elevers projektkompetencer med it
- Elevers produktive arbejde og elevprodukter
- Elevers motivation i projektorienteret undervisning
- Skolens værdibaserede udviklingsledelse
|
Ultimo 2015 |
|
Juni 2017 |
|
Baseline |
Kvalitativ dokumentation af projektforløb |
Endline |
|
Undervisningsobservationer Lærersurvey |
Video/lyddokumentation Indsamling af elevprodukter Interviews |
Undervisningsobservationer Lærersurvey |
Dokumentations- og forskningsindsatsen bygger på en mixed methods-tilgang og består derfor af en kvantitativ og kvalitativ del.
Den kvantitative del
Den kvantitative del er en form for virkningsevaluering og søger derfor at dokumentere forandringer af praksis i undervisning og i skolens organisering. På baggrund af teoribaserede antagelser om forandringer gennemføres en base-/endline-måling gennem undervisningsobservationer og en lærersurvey. Det betyder, at de samme undersøgelser bliver gennemført både ved projektets start og slutning.
Undervisningsobservationer
Gennem observationerne ønsker vi at dokumentere ændringer i skolernes undervisningspraksis. Der registreres tid, organisationsformer, aktivitetstyper, it-inddragelse og elevernes stilladsering m.m.
Observationerne gennemføres gennem et digitalt registreringsredskab med tablets af lærerstuderende, som fungerede som forskningsassistenter ifølge en detaljeret observationsguide.
Lærersurvey
Et omfattende digitalt spørgeskema til alle lærere søger at afdække en række væsentlige forhold som it-kompetencer, it-brug i undervisningen, elevfeedback, syn på fag og undervisning, opgaver og elevprodukter og samarbejde på skolen. Skemaet bliver udsendt direkte til lærerne via e-mail.
Den kvalitative del
Den kvalitative del er et studie i skolens og undervisningens praksis med it. Der er ikke tale om at identificere forandringer, men dels at komplementere og berige de kvantitative resultater, dels underbygge og udfordre den i projektet anvendte digitale projektdidaktik. Den kvalitative del består af en bred dokumentation af et projektforløb på hver skole. Der er tale om flere metoder, som skal supplere hinanden og muliggøre et bredt billede af skolernes virke.
Dokumentationen spænder fra video-/lyddokumentation af undervisning og lærersamarbejde over indsamling af elevprodukter til interviews med ledelsen, vejledere, lærere og elever. Et fast forskningsteam med assistenter aftaler den konkrete proces med skolen og dens parter.
Delprojekter
Den samlede forskningsindsats er delt op i projekterne; Delprojekt om projektkompetencer, Delprojekt om Elevers faglige produktkompetencer, Delprojekt om Elevmotivation og Skolens værdibaserede udviklingsledelse. De forskellige projekter beskrives nedenstående.
Delprojekt om Projektkompetencer
Dette delforskningsprojekt søger dels empirisk at validere udviklingsprojektets teori om fire projektkompetencer, dels at evaluere hvordan udviklingsindsatsen modtages, tilpasses og forandres af lærerne.
Vores interesse koncentreres især om vi kan iagttage udfordringskompetencen hos eleverne, hvordan lærerne forstår og stilladserer udfordringskompetencen, som er den kompetence som forbinder proces-, undersøgelses- og produktkompetencen. Med andre ord hvad gør at eleverne selv får øje på og arbejder med faglig kvalitet (indholdet) i projektarbejde? Og hvordan kan lærere proaktivt rammesætte og løbende stilladsere elevernes arbejde og udvikling af det vi kalder udfordringskompetencen ved både at tilgodese de mere sikre og de mere usikre elever?
Det overordnede formål med dette delprojekt er at udvikle en robust teori om inkluderende projektdidaktik med it.
Delprojekt om Elevers faglige produktkompetencer
Elever producerer i deres skolehverdag en række produkter som et resultat af deres arbejde med faglige problemstillinger. De producerer noveller og essays, lommefilm om regler for håndboldspil, power point om klima, interaktiv digital grafik om menneskets organer, screen-cast af opgaveløsning i matematik, rapport om politiske partier osv.
I deres arbejde er elevers produktkompetence en af de afgørende faktorer for, hvilken faglig kommunikation, de får mulighed for at fremstille. Med afsæt i undervisningen, elevers arbejdsproces og produkt undersøger projektet elevers produktkompetence med henblik på at afdække former for anvendelse og forståelse af semiotiske ressourcer i arbejdet med faglig kommunikation.
Projektet undersøger:
- Elevers faglige arbejde med henblik på at klarlægge hvilke ressourcer og processer, der åbner eller lukker for elevers kreative og betydningsskabende tekstarbejde.
- Klasseværelset som produktionskontekst for elevers faglige arbejde med afsæt i beskrivelser af de semiotiske ressourcer, som elever inddrager og skaber betydning med i deres arbejde med skolens fag.
Delprojekt om Elevmotivation
Denne del af projektet fokuserer på betydningen af lærerens rammesætning af undervisningsmæssige knudepunkter i forhold til elevernes motivation. Der er særligt fokus på rammesætning af undervisningens start, rammesætning af overgange til nye aktiviteter og rammesætning af den interaktive dialog med eleverne.
Problemformuleringen er:
Hvilken betydning har lærerens rammesætning af undervisningens mål, plan, proces og forventninger til elevernes arbejde, og hvilken betydning har lærerens rammesætning af interaktiv dialog om undervisningens indhold for elevers motivation, især hvor brug af digitale læremidler er omdrejningspunkt i undervisningen?
Formålet med denne del af undersøgelsen er at identificere, analysere og vurdere undervisningsmæssige knudepunkter i digitalt projektarbejde og videre anlægge et inklusionsperspektiv på projektarbejde. Resultatet vil være didaktisk teori og didaktiske perspektiver på, hvordan lærerens rammesætning i de forskellige faser af projektorienteret undervisning indvirker på elevernes motivation i et inklusionsperspektiv.
Skolens værdibaserede udviklingsledelse
I dette projekt undersøger vi skolernes ledelse af udviklingsarbejdet. Vi er interesseret i, hvilke former for udviklingsledelse, der i forskellige skolekontekster hhv. fremmer og hæmmer en bæredygtig udviklingskapacitet på skolen med henblik på løbende udvikling af undervisning med it. Projektet sigter ikke mod at udfinde universelle faktorer for effektiv udviklingsledelse e.l., men snarere mod at skabe indsigt i, om og hvordan forskellige typer af ledelsespraksis virker i forskellige skolekontekster, - hvor der særligt fokuseres på betydningen af skolernes forskellige værdigrundlag og kultur.
Vi undersøger arbejdet med at gøre udviklingsledelse til en integreret del af skolens arbejdsdeling og rutiner og herunder særligt på erfaringer med at opbygge pædagogiske læringscentre, ressourceteams eller lignende funktioner, der kan understøtte bæredygtig udvikling fx gennem intern kompetenceudvikling og udvikling af en værdibaseret it-didaktik. Vi søger at identificere:
- Støttestrukturer for lærernes løbende kompetenceudvikling og udvikling af undervisning med it
- Koordinerings- og forbindelsesmekanismer
- Hvilke funktionsmæssige, organisatoriske og materielle støttestrukturer kan identificeres på skolen - ift udvikling af it-didaktik og inklusion?
- Hvordan arbejder skolen med at udvikle normer og rutiner for undervisningsudvikling, og hvordan håndterer den kritik og forandringsprocesser?
- Hvordan passer dette ind i eksisterende praksis?
Der ses således på, om og hvordan værdier og normer på den enkelte skole (i den konkrete udviklingsledelsespraksis) har betydning for, hvordan udviklingsprojektets indhold (inkluderende digital projektdidaktik og udviklingsmodning) aktualiseres. Herunder ses der på, hvordan evt. modstridende normer og værdier manifesteres og håndteres af de adspurgte i relation til udviklingsdimensionerne.
Vi forpligter os til kun at bruge den indsamlede dokumentation til forskningsformål. I akademiske publikationer anonymiseres data. Ved ønsker om anden publikation indhentes særskilt tilladelse. Data bliver opbevaret i en password-beskyttet forskningsdatabase. Alle data er beskyttet af Persondataloven og desuden af projektets egne databeskyttelsesregler. De indkomne data rubriceres som: Almindelige ikke personfølsomme oplysninger, jf. LOV nr 503 af 12/06/2009. Data gemmes i en periode på op til 10 år.
Den egentlige formidling af forskningsresultater må vente til ultimo 2017, hvor projektet afsluttes. Der vil dog løbende blive givet en status over de forskellige delprojekter. Så snart det er muligt vil udvalgte delrapporter blive offentliggjort.
I projektets udviklingsdel indgår der en række videndelingsmuligheder på tværs af skolerne, som kan have feedback-karakter. Udviklingsprojektets erfaringer og produkter i form af fx forløb vil løbende blive delt.
Stefan Ting Graf (forskningsleder)
stgr@ucl.dk, Mobil: +45 23 83 79 92. Mere info her
Marie Falkesgaard Slot
mfsl@ucl.dk, Mobil: +45 23 83 81 52. Mere info her
Stinus Lundum Storm Mikkelsen
ssmi2@ucl.dk, Mobil +45 25 61 34 35. Mere info her
Peter Brodersen
pebr@ucl.dk, Mobil +45 22 52 67 68. Mere info her
Karsten Agergaard
Kaag@ucl.dk. Mere info her
Mette Damgaard
mdjo1@ucl.dk. Mere info her
Birgit Orluf
bior@ucl.dk. Mere info her
